Kroppens potentiale for styrke og heling v. fysioterapeut og osteopatstuderende Thomas Starkner

Foredraget giver dig inspiration og viden om, hvordan din styrke og balance spiller sammen med din sundhed, tryghed og livskvalitet særligt i takt med alderen og ved forekomst af knogleskørhed.

Vi ser på, hvorfor styrketræning er vigtig, hvad de sundhedsfaglige anbefalinger siger, og hvordan man sikrer sig, at træningen har den ønskede effekt.
Derudover taler vi om balance: hvad det er, hvorfor den svækkes, og hvad man selv kan gøre for at blive mere sikker i sin krop og færden og dermed mindske frygten for at falde.

Som opfølgning på det tidligere oplæg om balance og faldforebyggelse vil dette foredrag have et særligt fokus på praksis og anvendelse.
Deltagerne får konkrete eksempler på øvelser, der kan prøves undervejs og tages med hjem. Øvelserne kan udføres uden udstyr eller med simple ting, som de fleste allerede har derhjemme, og kan nemt tilpasses den enkeltes niveau, så de både er trygge og udfordrende.

Du lærer blandt andet:

 Foredraget er for dig, der har osteoporose eller osteopeni, er pårørende eller i risikogruppe. Det er i det hele taget for dig, der ønsker at forstå og mærke, hvordan du kan styrke dig selv – fysisk og mentalt – forebygge fald og give din krop de bedste muligheder for selvregulering.

Der vil være god tid til spørgsmål, og vi holder en pause midtvejs, hvor du kan møde både andre i samme situation og den lokale bestyrelse.

Om foredragsholderen

Thomas Starkner er autoriseret fysioterapeut (uddannet i 2023) og har studeret osteopati i 3 år. Han arbejder hos Aarhus Osteopati, hvor han behandler som osteopat-studerende og fysioterapeut. Hans tilgang bygger på en helhedsorienteret forståelse af kroppen som en enhed med iboende evner til selvregulering og heling.
Thomas brænder for at gøre sundhedsviden tilgængelig og brugbar og for at styrke den enkeltes forståelse for kroppen og dens potentiale.

Der serveres et let traktement.
Yderligere oplysninger Tove Kristensen, 2163 4819.


Spar penge - bliv medlem af Osteoporoseforeningen 
Få rabat på billetten som medlem af Osteoporoseforeningen. Et medlemskab koster kun fra 225 kr. om året og giver dig adgang til en række fordele og gratis personlig rådgivning. Bliv medlem her